|
Dyrenes kappestrid - en historie om den kinesiske dyrekreds I gamle dage havde kineserne ingen kalender, og de kunne ikke adskille det ene år fra det andet. Jadekejseren beslutter sig derfor for at afholde en svømmekonkurrence for alle rigets dyr... Efterskrift om den kinesiske kalender, vigtige højtider og det kinesiske horoskop.
|
|
Den fiffige Mama Sambona Mama Sambona elsker livet og har rigeligt at lave. En dag kommer Døden på besøg for at hente hende hjem til hendes forfædre. Fiffig som hun er, inviterer Mama Sambona Døden til en forrygende fest der får ham til at elske livet.
|
|
Elenas serenade Kan en lille pige være glaspuster? Elenas far mener nej, men det sætter ikke en stopper for Elenas magiske rejse til Monterrey - hjemsted for de berømte glaspustere!
|
|
En overraskelse til Noko Jordsvinet Takadu vil holde fødselsdagsfest for sin ven, hulepindsvinet
Noko, men den grådige Hyæne prøver at ødelægge det for ham. Vil det lykkes at
arrangere en god fest? |
|
Jeg ku godt æde et barn Forrygende billedbog om Lille Dille der pludselig en morgen ikke gider æde
de sædvanlige bananer, men meget hellere vil æde et barn!?
|
|
Kanchil og bananbladets spådom Genfortælling af et indonesisk trickster-eventyr: En
strålede solskinsdag da den lille dværghjort Kanchil traver rundt i skoven,
falder han ned i et dybt hul. Intet kan dog slå Kanchil ud ret længe; han
finder hurtigt på en spådom så han kan narre en naiv slange, et nervøst
vildsvin og en sulten tider til at hjælpe sig op af hullet. Illustrationerne er malet I den smukke patachitra-stil som kan ses på vægmalerierne I templerne I den indiske delstat Orissa.
|
|
Katrine, Bjørn og Jørn i den store vide verden Så er Katrine og den tykke Bjørn - som vi kender fra billedbogen "Uden mål
og med" - på banen igen. Denne gang har de taget fætter Jørn med. Men det går
stadig over stok og sten rundt i den store, vide verden og endnu længere... |
|
Kænguruens pung - og andre historier fra billabongen Ti af drømmetidens legender som de berettes hos
yorta-yorta-folket i Australien. Hør bl.a. om hvordan Regnbueslangen skabte og
befolkede landet, hvad der fik frøen til at kvække, hvorfor kænguruen har en
pung og grunden til at næbdyret er helt sin egen! Med faktaafsnit om de enkelte
dyr. Bogen er illustreret af en af yorta-yorta-folkets mest berømte historiefortællere og kunstnere.
|
|
Lom og luskerne Det kløer og kradser i Loms røde manke - luskerne er flyttet ind. Selvom Jabiru Langeben siger at han skal rede sig, nægter Lom. Til sidst må han dog lade lade manken falde, nu ligner han bare et pindsvin, og alle de andre dyr gør grin med ham. Lom skjuler sig i sin grotte, men får sig en dejlig overraskels da en lille pindsvineunge kigger forbi.
|
|
Den magiske kalabas Vestafrikansk folkeeventyr om gavmildhed og venskab med Bror Kanin, Bror Kamæleon og den grådige konge i hovedrollerne.
|
|
Min far er en kringle! Sjove yogaøvelser for børn og deres voksne. Instruktionerne bindes sammen af en lille fortælling som viser yogaens forbindelse til vores hverdag. Yoga handler ikke kun om at sno sig sammen til en kringle, yoga handler også om at opdage hvem man er, at lære at holde af sig selv - og at have det sjovt imens!
|
|
Owens nye mor Smuk billedbog med inspiration fra virkelighedens venskab mellem
flodhesteungen Owen, der mistede sin mor under tsunamien, og kæmpeskildpadden
Mzee.
|
|
Siena Babas mystiske dyr En herlig "find-op-som" og morsom billedbog om Siena Baba - en
kunstner der oplever verden lidt anderledes end andre mennesker. |
|
Tigerprinsen Dybt inde i skoven sørger den store huntiger over sine døde unger. Hun ødelægger og hærger indtil kongen tilbyder hende sin søn, Wen. Wen opdrages af tigeren, og vender tilbage til paladset som voksen konge.
|
|
|
|
Forlaget Palka, Vesterbrogade 129, 1620 København V , telefon 36304340, fax 3323 2254, forlag@actum.dk
|